De 4 kvarterer – Frederikshavn

De 4 Kvarterer

Prisme Arkitekter har i sommeren 2010 sammen med LUMO arkitekter og ingeniørfirmaet Moe & Brødsgård vundet 1. præmie i en arkitekt konkurrence om et nyt boligkvarter i Frederikshavn. Boligbebyggelsen består af 113 lavenergiboliger, hvoraf 29 boliger med tilhørende servicecenter er institutionsboliger.

Boligbebyggelsen blev tilbudt som præfabrikerede moduler i rumstore elementer. Projektet blev udbudt af Boligforeningen Vesterport. I hovedgrebet nedbrydes den store skala i fire mere intime kvarterer med typologierne gårdhuse, længehuse, terrasseboliger og plejeboliger.

Alle boliger, ialt 6 forskellige typer, er i lavenergiklasse 2020.

Fakta:

Bygherre: Boligforeningen Vesterport
Arkitekt: Prisme Arkitekter A/S
Ingeniør: MOE A/S
År: 2014
Bruttoareal: 7.843 m²
Anlægssum: 83 mio. kr.

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Vibehaven – Odense

Vibehaven i Odense - DGNB Guld-certificering

Prisme Arkitekter A/S og NCC har udarbejdet et projekt til en bebyggelse i Odense.

I projektet minimeres materiale forbruget til fundamenter og de tidligere fundamenter genanvendes til boligerne. Den arkitektoniske ide for området har været en gentænkning af Vibehavens nuværende anlæg med fokus på mulighed for udeophold, både i grønne haver udenfor husene samt ved boligstræder, pladser og torve, der er skaleret efter den menneskelige skala. Dette er med til at skabe grobund for mere interaktion beboerne imellem og et større naboskab i Vibehaven.

DGNB - Guld
Gennem hele projektets tilblivelse har der været fokus på bæredygtighed på en bred vifte af aspekter, og vi har screenet Vibehavens boliger til at kunne opnå certificering efter DGNB-standarden. Ved en aktiv indsats fra alle parter vil det være muligt at opnå en Guld-certificering af projektet.

Fakta:

Bygherre: Civica
Arkitekt: Prisme Arkitekter A/S
Bruttoareal: 2688 m2
Antal boliger: 48 stk.

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Netto butik – Værløse

Nettobutik - Værløse

Prisme arkitekter A/S har for ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan A/S forestået udvikling og opførelse af en Nettobutik med 3 ovenliggende etager med boliger i præfabrikerede moduler. Projektet er udført i hovedentreprise med Prisme arkitekter A/S som totalrådgiver.

Alle boliger og dagligvarebutikken, udføres i lavenergiklasse 2015 med solcelleanlæg etableret på bygningens tag.

Fotograf: Alexander Banck-Petersen

Fakta:

Bygherre: Privat bygherre
Arkitekt: Prisme Arkitekter A/S
Ingeniør: Arne Elkjær A/S
År: 2015
Bruttoareal: m²
Anlægssum: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Prækvalificeret til Ryhaven, Østjysk Bolig, afd. 3

Prækvalificeret til Ryhaven, Østjysk Bolig, afd. 3

Prisme Arkitekter er prækvalificeret til denne Landsbyggefond-støttede opgave som omfatter nedrivning af 11.648 m² eksisterende almen tæt/lav boligbebyggelse fra 60'erne og opførelse af tilsvarende nye boliger på eksisterende sokler samt etablering af nyt fælleshus. Boligbebyggelsen omfatter

100 boliger af 104 m², 12 boliger af 73 m² og 12 boliger af 31 m². Yderligere skal der opføres 50 nye almene ungdomsboliger af hver 50 m², som skal placeres på den mest hensigtsmæssige måde i afdelingens nuværende friarealer. Alt byggeri skal opføres i lavenergiklasse 2020.

Det forventes, at byggeriet genopføres med respekt for den nuværende arkitektur, og at ungdomsboligerne tilsvarende indpasses med respekt for den landskabelige og bebyggelsesmæssige disponering.

Udbuddet gennemføres som en totalentreprise konkurrence og Prisme Arkitekter er i team med BM Byggeindustri A/S, Kontur arkitekter ApS og ingeniørfirmaet Brix & Kamp A/S.

Prækvalificeret til renovering af Skanseparken

Prækvalificeret til renovering af Skanseparken

Prisme Arkitekter er prækvalificeret til renoveringen af Skanseparken i Ebeltoft. Skanseparken hører under djursBO, som står bag den store helhedsplan for området og som blev godkendt af beboerene tilbage i 2013. Skanseparken vil frem mod 2017 gennemgå en omfattende renovering.

Prisme arkitekter a/s deltager sammen med Sloth-møller A/S og BM Byggeindustri som totalentreprenør.

Boliger i Værløse

Fotografen har været forbi det nyligt færdiggjorte boligbyggeri i Værløse. Prisme arkitekter A/S har for ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan A/S forestået udvikling og opførelse af en Nettobutik med 3 etager boliger i præfabrikerede moduler. Projektet er udført i hovedentreprise med Prisme arkitekter A/S som totalrådgiver. 15 boliger i 3 etager placeret leveret i præfabrikerede rumstore moduler færdiggjort til indflytning fra fabrikken. Boligerne er placeret ovenpå på en base med Nettobutik udført i mørke teglsten. Boligerne er målrettet primært til seniorer i forhold til indretning og tilgængelighed. Alle boliger og dagligvarebutikken, udføres i lavenergiklasse 2015 med solcelleanlæg etableret på bygningens tag.

Fotograf: Alexander Banck-Petersen

Rejsegilde på nyt domicil til LE34

Der var i dag rejsegilde på LE34´s nye domicil i Ballerup og håndværker og byggeriet blev fejret på festlig vis. Prisme arkitekter a/s har  i samarbejde med LE34 udviklet planerne for en tilbygning og modernisering af LE34´s hovedkontor i København. Prisme arkitekter a/s er totalrådgiver på opgaven som er ét af flere projekter som Prisme […]

Læs mere

Fladstrandsparken i Frederikshavn

Det nye boligområde, Fladstrandsparken i Frederikshavn, er nu opført som et af Danmarks største solcelle byggerier, beliggende centralt i Frederikshavn. Et bæredygtigt byggeri med en mangfoldighed i centrum. Bebyggelsen består af 4 kvarterer der, hver står for sin egen individuelle kendetegn der bindes sammen af et grønt bånd. Kvartererne består af forskellige typer boliger, der […]

Læs mere

Basefaciliteter for akutlægehelikoptere

Prisme Arkitekter er prækvalificeret til totalentreprise konkurrence om opførelse af baser for den landsdækkende akutlægehelikopter ordning som forventes placeret i Skive, Ringsted og Billund. Baserne indeholder mandskabsfaciliteter, hangarer og landingspladser. Baserne er primært udført i rumstore moduler således de med et minimum forbrug af ressourcer kan transporteres og opsættes på en anden lokation. Prisme Arkitekter […]

Læs mere