Kombibibliotek ved Sølystskolen – Egå

Kombibibliotek - Sølystskolen i Egå

Kombibiblioteket i Egå forener et folkebibliotek for lokalområdet med et skolebibliotek for Sølystskolen. Bygningen er udført som ét stort rum, et længehus i 1½ etagers højde med glaskarnap på begge sider. Facaderne er udført i olieret lærketræ med lyse glas alu-partier.

Biblioteket er planlagt med særlig vægt på gode indeklimaforhold gennem konstruktionsforhold og materialevalg. Bl.a. er huset udført med naturlig ventilation.

Fakta:

Bygherre.: Aarhus Kommune
Arkitekt.: Prisme Arkitekter A/S
År.: 2011
Bruttoareal.: ikke oplyst
Anlægssum.: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Otto Mønstedshus – Aarhus

Sparekassen Kronjylland - Aarhus

Prisme Arkitekter har forestået opgaven med at skabe et nyt domicil og city-afdeling for Sparekassen Kronjylland. Projektet er en tilbygning til - og renovering af - Otto Mønsteds Hus.

Som tilbygning til en bevaringsværdig bygning er tilpasningsaspektet i byggeprocessen blevet højt prioriteret. Tilbygningen føjer sig rundt om den eksisterende bygning med respektfuld afstand og skaber et gårdrum mellem den nye tilbygning og Otto Mønsteds Hus. Samtidig forholder projektet sig direkte til de forskellige højder ved de omgivende huse. Ved sin løftede skærm af sort beton med vertikale "spor" i form af vinduesbånd fremstår tilbygningen som opdelt i to forskudte volumener, og forholder sig med disse til sin position som gavl, -vinkel og hjørnebyggeri.

Indvendigt giver vinduerne markante kig ud i det omgivende byrum, og der etableres en fin sammenhæng mellem det eksisterende hus, gårdrummet og det nybyggede. I stueplan har man betjening af privatkunder, på første sal erhvervskunder og i Otto Mønsteds Hus kontorer og mødelokaler. I et nutidigt formsprog er der taget lydhørt hensyn, hvorved et spændende og komplekst spil i volumener og skale er etableret.

Projektet var blandt de nominerede til Århus Kommunes Bygningspris 2010.

Fakta:

Bygherre: Sparkekassen Kronjylland
Arkitekt: Prisme Arkitekter A/S
Ingeniør: Niras A/S
År: 2010
Bruttoareal: 1.559 m²
Anlægssum: 30 mio. kr.

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Luksus lejligheder – Grejsdalen

T.H. Wittrups Tæppefabrik - Lejligheder

T. H. Wittrups tæppefabrik, oprindelig opført i 1898, er blevet renoveret og udstyret med 21 lejligheder til udlejning. For at bevare den oprindelige stil er de store aluminiumsvinduer en nøjagtig kopi af fabrikkens gamle vinduer af smedejern der dermed bevarer bygningens industripræg. Gulve er udført i massiv grantræ. Mens gulvet og især vinduerne giver rummet karakter og historie, er indretningen af værelserne moderne. Dagligstue, spise-stue og køkken er ét stort rum med flere nicher. Samtidigt med renoveringen har Prisme Arkitekter forestået opførelse af tre punkthuse ved ejendommen.

Bygningen hører til blandt Vejles vigtigste kulturhistoriske bygninger, og den markante rødstensbygning er samtidig en smuk repræsentant for sin tids industriarkitektur. Ved ombygningen til boliger er det lykkes at bibeholde indtrykket af en industribygning ved at samle nødvendige tilbygninger af trapper og altangange på å-siden af bygningen.

Facaden mod åen er desuden for 2/3's vedkommende genskabt så tæt på sit oprindelige udtryk som muligt. Med ombygningen til en ny funktion er den gamle fabriksbygning sikret for eftertiden, og det samlede anlæg med gamle omdannede fabriksbygninger og moderne punkthuse ned mod åen, binder forbilledligt fortid og nutid sammen.

Projektet er præmieret med Vejles Arkitekturpris 2005.

Studestalden – Aarhus

Studestalden - Aarhus

Studestalden, en markant historisk bygning i hjertet af Aarhus med 150 års historie, der emmer af atmosfære fra en svunden tid.

Prisme Arkitekter har forestået en gennemgribende renovering og ombygning for Essex Invest A/S. Blandt andet er der blevet gravet ud omkring bygningen, så den fremstår i sin oprindelige højde. I sammenhæng med staldbygningen er opført 48  udlejningsboliger samt en dagligvareforretning.

Studestaldens historie begynder i midten af 1800-tallet. På Mejlgade i Aarhus producerede Liisbergs Spritfabrik brændevin i litervis, og affaldsstofferne blev brugt til at opfede kreaturer i fabrikkens egne stalde. Produktionen gik så godt, at myndighederne besluttede, at fabrikken måtte udvide, så længe det foregik uden for byen. I 1865 startede byggeriet af det nuværende Studestalden uden for Mejlgades port, vest for landevejen til Grenå. Også dengang vakte bygningen opsigt, både for sit smukke ydre og for de 142 jernsøjler, der bar taget. Jernsøjlerne var et led i en unik brandsikringsløsning, der skulle forhindre høloftet i at vælte ned over studene i tilfælde af brand.

De 142 jernsøjler er blevet fritlagt og bevaret efter moderniseringen. I dag er de med til at give en helt særlig stemning og atmosfære.

Elmer advokater – København

Elmer advokater A/S

Prisme Arkitekter A/S har indrettet lejemålet Borgergade 24 for Jeudan A/S og deres kommende lejer Elmer advokater A/S. I forslaget indrettes cellekontorer og mødelokaler under størst mulig hensyntagen til at bygningens transparens bibeholdes.

Der er skabt er visuelt åbent kontorlandskab, på trods af at størsteparten af etageplanet er indrettet med cellekontorer. Ligeledes er trapperummene brugt til at binde etagerne sammen ved brug af store glasarealer i vægegne ud mod trapperummet.

Indretningen er udført i en meget hurtig proces, hvor der blev samarbejdet med både bygherren og den kommende lejer.

Sankt Pauls Gade – Aarhus

Sankt Pauls Gade - Aarhus

Bebyggelsen er todelt, med et forhus i 4 etager og et atelierhus langs den vestlige side af gården, der tidligere husede hestestalde.

Huset indpasser sig som en nyfortolkning af byhus-typologien, med tre karnapper i to etagers højde, der er beklædt med for-patineret tombak i en mørkebrun farve, som spiller flot sammen med de grå blødstrøgne teglsten. Alle Lejligheder er gennemlyste, med sydvendte franske altaner. Fra karnapperne er der fine kig mod vest og øst langs Sankt Pauls Gade. Ovenpå karnapperne i tagetagen er der fine terrasser, som vender mod syd. På den modsatte side er der fra alle etager god kontakt til gårdmiljøet, med en flot haveplan og et imponerende kik til ARoS´regnbue, ´Your Rainbow Panorama´ og Aarhus Rådhus.

Selve atelierboligerne i baggården er i to plan, med store vinduespartier der vender mod øst, med hver sin private have, som har tilknytning til et fælles gårdareal, der funger meget godt. Hver bolig har ovenlys, som trækker lys ned i trapperummet, som reflekterer lyset ind i den bagerste del af boligen i stueetagen.

Projektet er nomineret til Aarhus Kommunes Præmiering af Nybyggeri i 2019.

Fakta:

Bygherre: PLH Ejendomme ApS
Arkitekt: Prisme arkitekter A/S
Ingeniør: Søren Jensen
År: 2019
Bruttoareal: 1440 m2
Antal lejligheder: 11 stk i forhuset og 5 rækkehuse i gården
Anlægssum: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Odder Svømmehal

Odder Svømmehal

1. præmie i arkitektkonkurrence om udbygning og renovering af Odder Svømmehal.

Svømmehallen er udbygget med nye bassiner og vandrutchebane i en moderne og tidssvarende arkitektur, der åbner hallen op og giver udsyn til den omliggende natur. Også indgangen har fået et helt nyt udtryk i form af en stor, lys foyer.

Fakta:

Bygherre.: Odder Kommune
Arkitekt.: Prisme Arkitekter A/S
År.: 2015
Bruttoareal.: ikke oplyst
Anlægssum.: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Prisme Arkitekter, nomineret til Aarhus Kommunes Præmiering af Nybyggeri i 2019.

Vi er stolte af at vores Byhus i Sankt Pauls Gade 42 var nomineret til Aarhus Kommunes Præmiering af Nybyggeri 2019.

Om byggeriet skriver Bedømmelseskomitéen:

”Huset indpasser sig som en nyfortolkning af byhus-typologien, med tre karnapper i to etagers højde, der er beklædt med for-patineret tombak i en mørkebrun farve, som spiller flot sammen med de grå blødstrøgne teglsten. Alle Lejligheder er gennemlyste, med sydvendte franske altaner. Fra karnapperne er der fine kig mod vest og øst langs Sankt Pauls Gade. Ovenpå karnapperne i tagetagen er der fine terrasser, som vender mod syd. På den modsatte side er der fra alle etager god kontakt til gårdmiljøet, med en flot haveplan og et imponerende kik til  ARoS´regnbue, ´Your Rainbow Panorama´ og Aarhus Rådhus.

Selve atelierboligerne i baggården er i to plan, med store vinduespartier der vender mod øst, med hver sin private have, som har tilknytning til et fælles gårdareal, der funger meget godt. Hver bolig har ovenlys, som trækker lys ned i trapperummet, som reflekterer lyset ind i den bagerste del af boligen i stueetagen.

Som helhed funger projektet meget godt, med smukke materialer og samspil med naboernes gårdmiljø.”

Kildegården – Skanderborg

Kildegården- Skanderborg

Kildegården i Skanderborg er resultatet af en arkitektkonkurrence Prisme Arkitekter vandt i 2002. Projektet omfatter tilbygning og ombygning af 42 plejeboliger samt tilhørende dagcenter.

Tilbygningerne er udført med facader i sibirisk lærketræ, lyse træ/alu-vinduer samt vandskurede pejseskorstene.

Fakta:

Bygherre.: Skanderborg Kommune
Arkitekt.: Prisme Arkitekter A/S
År.: 2007
Bruttoareal.: ikke oplyst
Anlægssum.: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin