Boligbyggeri i Glostrup
Prisme Arkitekter har som totalrådgiver for ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan A/S forestået udvikling og projektering af et nyt boligbyggeri, der har byggeopstart i løbet af efteråret.
Der er tale om 24 boliger beliggende langs Hovedvejen i Glostrup.
Boligtyperne er indrettet som 2 og 3 værelses lejligheder i åbne planløsninger, med store værelser, et stort gennemlyst køkken og opholdsrum. Boligtyperne er på henholdsvis 80 m2 og 100m².
Boligerne er i forhold til indretning og tilgængelighed meget velegnet som ældrevenlige boliger.