Elmer advokater – København

Elmer advokater A/S

Prisme Arkitekter A/S har indrettet lejemålet Borgergade 24 for Jeudan A/S og deres kommende lejer Elmer advokater A/S. I forslaget indrettes cellekontorer og mødelokaler under størst mulig hensyntagen til at bygningens transparens bibeholdes.

Der er skabt er visuelt åbent kontorlandskab, på trods af at størsteparten af etageplanet er indrettet med cellekontorer. Ligeledes er trapperummene brugt til at binde etagerne sammen ved brug af store glasarealer i vægegne ud mod trapperummet.

Indretningen er udført i en meget hurtig proces, hvor der blev samarbejdet med både bygherren og den kommende lejer.

Sankt Pauls Gade – Aarhus

Sankt Pauls Gade - Aarhus

Bebyggelsen er todelt, med et forhus i 4 etager og et atelierhus langs den vestlige side af gården, der tidligere husede hestestalde.

Huset indpasser sig som en nyfortolkning af byhus-typologien, med tre karnapper i to etagers højde, der er beklædt med for-patineret tombak i en mørkebrun farve, som spiller flot sammen med de grå blødstrøgne teglsten. Alle Lejligheder er gennemlyste, med sydvendte franske altaner. Fra karnapperne er der fine kig mod vest og øst langs Sankt Pauls Gade. Ovenpå karnapperne i tagetagen er der fine terrasser, som vender mod syd. På den modsatte side er der fra alle etager god kontakt til gårdmiljøet, med en flot haveplan og et imponerende kik til ARoS´regnbue, ´Your Rainbow Panorama´ og Aarhus Rådhus.

Selve atelierboligerne i baggården er i to plan, med store vinduespartier der vender mod øst, med hver sin private have, som har tilknytning til et fælles gårdareal, der funger meget godt. Hver bolig har ovenlys, som trækker lys ned i trapperummet, som reflekterer lyset ind i den bagerste del af boligen i stueetagen.

Projektet er nomineret til Aarhus Kommunes Præmiering af Nybyggeri i 2019.

Fakta:

Bygherre: PLH Ejendomme ApS
Arkitekt: Prisme arkitekter A/S
Ingeniør: Søren Jensen
År: 2019
Bruttoareal: 1440 m2
Antal lejligheder: 11 stk i forhuset og 5 rækkehuse i gården
Anlægssum: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Odder Svømmehal

Odder Svømmehal

1. præmie i arkitektkonkurrence om udbygning og renovering af Odder Svømmehal.

Svømmehallen er udbygget med nye bassiner og vandrutchebane i en moderne og tidssvarende arkitektur, der åbner hallen op og giver udsyn til den omliggende natur. Også indgangen har fået et helt nyt udtryk i form af en stor, lys foyer.

Fakta:

Bygherre.: Odder Kommune
Arkitekt.: Prisme Arkitekter A/S
År.: 2015
Bruttoareal.: ikke oplyst
Anlægssum.: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Kildegården – Skanderborg

Kildegården- Skanderborg

Kildegården i Skanderborg er resultatet af en arkitektkonkurrence Prisme Arkitekter vandt i 2002. Projektet omfatter tilbygning og ombygning af 42 plejeboliger samt tilhørende dagcenter.

Tilbygningerne er udført med facader i sibirisk lærketræ, lyse træ/alu-vinduer samt vandskurede pejseskorstene.

Fakta:

Bygherre.: Skanderborg Kommune
Arkitekt.: Prisme Arkitekter A/S
År.: 2007
Bruttoareal.: ikke oplyst
Anlægssum.: ikke oplyst

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Gersdorffsgade – Odder

Gersdorffsgade - Odder

I Odder bymidte er opført 27 ældrevenlige boliger i et 3 etagers byhus. Facaderne er udført med høj sokkel i røde teglsten, og taget er beklædt med sort diagonalskiffer. På tagfladen er etableret glaskviste i sammenhæng med lodrette glasbånd i facaderne. Altangangene er udført med den bærende konstruktion som lodrette træespalierer.

Projektet er præmieret med Odder Kommunes bygningspris 2005. Bygningsprisen gives for "Godt og smukt byggeri". I begrundelsen hedder det blandt andet: "Huset er et vellykket eksempel på, hvad et godt samarbejde mellem arkitekt og håndværkere kan føre til. Et vellykket forsøgsprojekt, hvor detaljerne er blevet løst. Bygningen fremtræder som et harmonisk og veldisponeret byhus, der fint er tilpasset grunden og stedet".

Bygherren er Boligselskabet Domea, og haven er udformet af landskabsarkitekterne Niels Boldt og Birgitte Henningsen, Aarhus.

Rønnebærparken – Roskilde

Tagboliger - Roskilde

Prisme Arkitekter har i samarbejde med NCC vundet et større totalentrepriseudbud i Roskilde.

Arkitektkonkurrencen har bla. fokus på 72 nye tagboliger, som skal give den fremtidige renoverede bebyggelse i Rønnebærparken og Æblehaven sin egen markant arkitektonisk profil med en karakteristisk penthouse-etage. Bygherre er Boligselskabet Sjælland.

Bedømmelses udvalget udtaler:
Generelt tilbydes et tagboligprojekt med gode arkitektoniske kvaliteter med arkitektur og design som vurderes holdbart, brugbart og smukt samt som underbygger de funktionelle dele af projektet og som har høj grad af arkitektoniske kvaliteter i forhold til udformning og materialernes samspil. 

Tilbuddet har benyttet sig af udbudsmateriales mulighed for, at bearbejde disponeringen af de enkelte boliger hvilket vurderes er udført så de ønsker og arkitektoniske kvaliteter som var indeholdt i udbuds grundlaget er bibeholdt, samtidig med at der er tilkommet ekstra kvaliteter.

Snåstrup Vestergård – Harlev

Snåstrup Vestergård i Harlev

I forbindelse med et eksisterende beskæftigelses- og aktivitetscenter for voksne udviklingshæmmede har Prisme arkitekter tegnet nybyggeriet Snåstrup Vestergård.

Byggeriet, der indeholder 8 moderne boenheder, er opført sammen med en eksisterende 3 længet gård, der har været en vigtig parameter i udformningen af byggeriet, der er forsøgt tilpasset typen ”den klassiske gård”. Hver boenhed har eget toilet, bad og te-køkken, og er tilknyttet fælles- rum og faciliteter.

Seniorboliger – Sorring

Seniorboliger - Sorring

I Sorring har Prisme arkitekter udviklet 4 ens dobbelt huse for Silkeborg Boligselskab. De enkelte husblokke er opdelt i 2 og 3 rums boliger. Husene er beliggende med sydvendte glasfacader, som forbinder det ydre og indre rum. Hovedindgangen er placeret i nordfacaden, fra en åben gård.

Bygningerne er opført i en kombination af pudsede tegl og felter med træ. Taget ”svæver” på et omkransende vinduesbånd.

Fakta:

Bygherre: Silkeborg Boligselskab
Arkitekt: Prisme Arkitekter A/S
Ingeniør: Nieland A/S
År: 2006
Bruttoareal: 706 m²
Anlægssum: 7,9 mio.kr.

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Aarhus Akademi

Aarhus Akademi - ny tagetage

Prisme arkitekter har medio januar 2011 deltaget i en indbudt totalentreprisekonkurrence om udvidelse af Aarhus Akademi med på bygning af en tagetage. Forslaget foreslår på bygningen udført som industrialiseret byggeri i rumstore elementer, hvorved byggeperioden kan reduceres til kun 5 måneder. Forslaget fik en 2. præmie.

I Prisme arkitekters forslag er der særlig lagt vægt på helhed i indretningen, med fleksible rum indrettet som åbne lyse lokaler med et godt indeklima.