Hviidsminde står færdig Risskov

Hviidsminde Speciallægekliniks nye anneks fungerer som en udvidelse af den eksisterende speciallægeklinik i Risskov, som specialiserer sig inden for kosmetik. Det nye anneks består af 3 ekstra klinikker, reception, venterum samt personalefaciliteter.

Ventelokalet var oprindeligt tænkt til at skulle have store flotte billeder som udsmykning, men med 4 meters højde til loftet var det afgørende for os, at dørene også blev høje. Dørene fra Vahle med Dinesen Heart Oak planker er 3 meter høje, og skaber en naturlig udsmykning i rummet. Rummets hvide vægge er suppleret med et mosfelt som både dufter, giver rummet visuel karakter og desuden løser akustikken i venterummet. Gulvene er udført som egetræsgulve fra Dinesen og disse blev udgangspunktet for, at vi ville lave døre i samme materiale således, at der blev skabt sammenhængen mellem gulv, døre og gerigter.

Fotograf: Lars Ditlev / Vahle A/S

Fakta:

Bygherre: Speciallægeklinikken, Hviidsminde
Arkitekt: Prisme Arkitekter A/S
Ingeniør: Henry Berthelsen A/S
År: 2020
Bruttoareal: 130 m²

Kontaktperson:

Lars Christensen
lc@prisme.dk

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin