Første etape Bramminghus

Prisme Arkitekters boligprojekt for Bramming Boligforening nærmer sig aflevering af første etape i Bramming!

I Bramming er 17 nye almennyttige familieboliger på den tidligere rådhusgrund ved at stå klar til indflytning.
Boligerne er en delaflevering af i alt 51 boliger med fælleshus, der opføres for Bramming Boligforening.
Den resterende del af projektet afleveres inden årsskiftet.

Med byggeriet re-fortolkes det traditionelle byhus, med markante karnapper og skorstene, der giver bygningerne karakter.
Bebyggelsen er anlagt som en randbebyggelse, med et centralt grønt uderum med private og fælles udeophold til fælles aktiviteter.

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin

Praktik efteråret 2020

Kom i praktik hos Prisme Arkitekter i efteråret 2020!
Vi søger en arkitektstuderende

Vi er en dynamisk arkitektvirksomhed med mange forskellige typer opgaver - fra boligbyggeri til erhvervsbyggeri og renoveringsopgaver. Vi deltager ofte i konkurrencer som en vigtig del af tegnestuens strategi og for at for at sikre en nødvendig nytænkning.

Som praktikant kommer du til at indgå i konkurrence- og projektteams. Du vil komme til at beskæftige dig med såvel skitse- som projekteringsfasen. Desuden vil du komme til at deltage i bygherre- og brugermøder samt besøg på byggepladser, hvorved du efter endt praktikforløb hos os skulle være godt rustet indenfor branchen og være i besiddelse af et bredt erfaringsgrundlag for din videre karriere.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med et behageligt arbejdsklima.

FacebooktwitterpinterestlinkedinFacebooktwitterpinterestlinkedin