Prisme modtager Frederikshavn Byfonds fornemmeste pris

Prisme Arkitekter har modtaget Frederikshavn Byfonds fornemste pris, "Plaketten", for byggeriet De Fire Kvarterer, Fladstrandsparken.

Præmieringsudvalget skriver bl.a. ”Fladstrandsparken slår nye toner an inden for energirigtigt nybyggeri og alment boligbyggeri i Frederikshavn. Bebyggelsen har trods stor variation i højden en fin balance i sammenstillingen af de forskellige by-kvarterer. Netop forskellene i etagehøjder er med til at skabe oplevelsen af en by i byen. Der er flotte sammenhænge og overgange elementerne imellem. Der er skabt fine små grønne opholdsmiljøer mellem husene og ved de enkelte boliger. Facaderne er delvist pudsede hvide eller beklædt med terrakotta og sorte facadeplader og med fine trælistedetaljer på mindre partier. Præmieringsudvalget tildeler Fladstrandsparken, som et nyt og spændende boligområde med moderne pleje- og udlejningsboliger, Byfondens fornemmeste pris, PLAKETTEN.”