Prisme arkitekter a/s laver ny hjemmeside - den gamle side kan du se her

AUGUST

MARSELISLØBET

Traditionen tro deltog Prisme arkitekter a/s igen i år ved Velfacs arrangement under Marselisløbet. I år var det som forsvarende mestre, idet Mads Tang Kristensen og Niels Mathiasen sidste år vandt pokalen og titlen som Århus´ Hurtigste Tegnestue. Desværre måtte de sidste års vindere denne gang se sig slået af nogle af de konkurrerende tegnestuer. Det skuffende resultat tilskrives arbejdspres og deraf manglende træningsmængde.Det er dog med stolthed at Prisme arkitekter a/s stadig kan regnes som én af Århus´ Hurtigste Tegnestuer.

AUGUST
REJSEGILDE I VIBY SOGNEGÅRD

Torsdag d. 26. august blev der holdt rejsegilde i den nye Viby Sognegård. Der var et talstærkt fremmøde og næstformand i menighedsrådet Jørgen Kjelsmark bød velkommen. Prisme arkitekter A/S vandt tilbage i 2006 en konkurrence om den nye Viby Sognegård. Visionen med den nye Sognegård er at samle de mange aktiviteter, der er knyttet til Sognegården, under ét tag. Den nye Sognegård vil derfor komme til at give plads til en ny menighedssal, ligesom Sognegårdens mange samarbejdspartnere såsom Genbrugsen, Café Retroen, Solstrålen og spisestedet Parasollen, som tidligere har ligget i andre lokaler i Viby, også bliver en fysisk del af Sognegården.

AUGUST
MALLING SKOLE
I samarbejde med Juul & Nielsen a/s og Nieland a/s har Prisme arkitekter afleveret konkurrenceforslag til om- og tilbygning af Malling Skole. Ved om - og tilbygningen af Malling Skole, SFO og Klub etableres et nyt indskolingsafsnit på Malling skole med 8 fælleslokaler til brug for både undervisning og SFO samt fællesrum og køkkenafsnit. SFO’en samles i det ny indskolingsafsnit og klubben flyttes til lettere ombyggede lokaler Ajstrupvej 49. Ved klubben Ajstrupvej 49 etableres endvidere en multisal med tilhørende funktioner. Multisalen etableres således den kan anvendes uden for klubbens åbningstid.
JULI
114 BOLIGER I FREDERIKSHAVN
Prisme arkitekter a/s har i samarbejde med LUMO Arkitekter, BM Tag og Moe & Brødsgaard vundet totalentreprise konkurrencen om en ny boligbebyggelse ved Gl. Skagensvej i Frederikshavn for Boligforeningen Vesterport. Den nye bebyggelse vil komme til at bestå af 114 boliger med tilhørende fællesfaciliteter og udgøre et areal på ca. 10.700 m². Det var boligforeningens vision at bebyggelsen skulle opfylde de strenge krav til lavenergibyggeri og boligerne opføres derfor måske endda efter passivhus standarden.
MAJ
LANGENÆS BAGERI ER AFLEVERET

Byggeriet omfatter bageri og bagerbutik i 3 niveauer med tilhørende kontor, kantine, motionsrum og omklædnings faciliteter. Bagerbutikken har luger efter drive-inkonceptet samtidig med at der er etableret cafe med træterrasse.
Byggeriet er opført som et rektangulært volumen i betonelementer og facaderne er beklædt med isolering og pudset til en helt hvid overflade. Mod gaden springer en ramme af stribet glas frem.
Byggeriet er nu afleveret og Prisme arkitekter har været totalrådgiver på sagen.


Prisme arkitekter a/s - Fredens Torv 1 - 8000 Århus C. - tel: 8612 9211 - email: prisme@prisme.dk